Velkommen til Scanbag - Siden opdateres


Scanbag A/S | Katkjærvej 6 | 7800 Skive | Tlf.: 70 21 72 22 | E-mail: info@scanbag.dk

Historie

Scanbag A/S, er et danskejet aktieselskab, som producere klodsbundsposer i papir. Vi blev etableret i 2003 og har siden da udviklet os til en fleksible, kvalitetsbevist og serviceminded producent af papiremballage, hvilket har givet os en position som en pålidelig og kvalificeret samarbejdspartner for vore kunder.

Inden for de senere år har vi investeret i nye maskiner, som har øget vores kapacitet. Vi har derved også kunnet bibeholde den fleksibilitet, som vi ved er meget vigtig for vore kunder.

Vore klodsbundsposer sælges i dag til hele Europa.

Selv om vi på papiret er en ung virksomhed, så er et faktum dog, at vore medarbejdere har rigtig mange års erfaring i fremstilling og salg af klodsbundsposer, ja – helt op til 40 års erfaring i emballagebranchen.

Filosofien - Et succesfuldt produkt er et resultat af et samarbejde

Kvaliteten skal leve op til vore kunders ønsker. Leveringstider skal overholdes.

Vi tror på, at gennem en åben og ærlig dialog, og ved at vi lever op til ovenstående, skabes der optimale betingelser for et produktivt og langvarigt samarbejde med vore kunder. Scanbag A/S’ organisation er gruppeorienteret og består af et team af erfarne, kvalificerede og engagerede medarbejdere, som hver især har opgaver, der stiller krav til den enkeltes kvalifikationer. For alle i virksomheden er overskriften på hverdagen, at vore produkter skal være af høj kvalitet.

Vi tror på, at når alle på holdet trives optimalt, når interesse, ansvar, omsorg og hjælpsomhed er kendetegnende for kollegers adfærd, så oplever virksomheden at fokus på kvalitet, stabilitet og fleksibilitet, er en naturlig del af arbejdsdagen.

Grundstenene for os er et tæt samarbejde med vore kunder, hvorigennem vi løbende udvikler vore faglige kompetencer. Nøgleordene for samarbejdet med vore kunder er kvalificeret rådgivning, høj faglig kompetence og ikke mindst kvalitetsbevidsthed.

Se kontrolrapport her